Et fotokursus kan bringe dig videre med dit fotografi
Forfatter: Claus Birch 2020
Fotokursus? – Er fotokursus noget du overvejer?
Du tilhører sikkert den store gruppe af mennesker, der tager mange billeder. Af og til dukker der et heldigt skud op som antyder, (på en god dag) at du har en eller anden form for talent for at tage gode og interessante billeder, der vækker opsigt.
Hvis du ved præcist, hvorfor et billede er et godt billede og, hvis du ved præcist, hvordan du har skabt billedet, så behøver du nok ikke tage et fotokursus.
Eller måske gør du alligevel?
Hvad kan et godt fotokursus gøre for dig?
Et godt begynder foto kursus bør indeholde alt det grundlæggende. Det vil sige;
• Teknisk betjening af kamera (Blænde, lukkertid, ISO og generel indstilling af kamera)
• Komposition og opbygning af et godt fotografi (Perspektiv, farver, stemning)
• Tryk på det rigtige tidspunkt (Det afgørende øjeblik)
Viden om alle tre elementer er afgørende for, at du lykkes med dine billeder. Hver gang.
” Det kan godt virke lidt uoverskueligt med al den teknik. Jeg kan dog trøste dig med at det ikke er så svært endda. Teknikkerne er ret enkle og du kommer meget hurtigt op på et højere niveau.”
Når du kan teknikken kan du selv vælge, hvordan dine billeder bliver.
• Er målet en uskarp sløret baggrund i dit portrætfoto? – det laver du bare …
• Er målet bevægelsesuskarphed på en cykel der kører forbi? – det laver du bare …
• Er målet et knivskarpt billede af et landskab? – det laver du bare …
• Er målet et flot komponeret billede,der fortæller en historie? – det laver du bare …
På et tidspunkt, når du ikke længere tænker i kamerafunktioner – men i billeder. Så er du godt på vej til at kunne kalde dig fotograf.
Har du brug for et professionelt spejlreflekskamera for at tage et fotokursus?
Nej, det har du ikke. Alle kameraer, der kan indstilles manuelt kan bruges. Også en smartphone (med et par gode apps). Der kan være en fordel i at have meget udstyr – men det kan ofte også være en hindring for at tage gode billeder. Omfanget af dit udstyr, må aldrig blive en “klods om benet” der låser din kreativitet og forhindrer dig i at bevæge dig smidigt rundt.
Jeg anbefaler et lille spejlreflekskamera eller et spejlløst systemkamera. De nye typer er teknisk på niveau eller bedre end 5-10 år gamle top-professionelle kameraer.
Det ER ikke kameraet der tager billederne – det er DIG! (Det lærer du også på et fotokursus)
Hvilken type foto kursus findes der?
Gratis
Der findes gratis viden om fotografering på nettet i voldsomme mængder. Det meste finder du i videoform på YouTube.
For: Du kan finde alle former for viden om fotografering. Alle emner på alle niveauer.
Imod: Det største problem her er faktisk mængden. Det kan være svært at finde oplysningerne i den rigtige rækkefølge. Man drukner nemt i al den viden. Du skal helst vide lidt om fotografering i forvejen. Her kan du fx læse om dybdeskarphed, hvis det af en eller anden grund skulle interessere dig.
Fotoklubber
Der findes en række fotoklubber fordelt i hele landet. Her mødes du med andre, som deler din interesse for at fotografere. De enkelte medlemmer skiftes til at dele viden. Der kan være foredrag med professionelle fotografer og andet der bringer dig videre.
For: Beskedent kontingent. Du får holdt din viden ved lige. Du kan deltage i forskellige konkurrencer som helt sikkert vil gøre dig dygtigere.
Imod: Der er normalt ikke systematisk undervisning af begyndere – så opstarten kan godt virke som en langsom proces. Der er mange der gerne vil svælge i kamera-indstilligner og teknik. (Kan også være en fordel)
Foto “Walks”
Her mødes du med andre interesserede på et bestemt sted og tidspunkt. Der er måske et oplæg fra arrangøren. Herefter går man i flok eller på egen hånd rundt og fotograferer. Det kan være aftalt at lægge færdige billeder på fx Instagram med et passende hash-tag så alle kan se alles billeder efter gåturen
Kommercielle fotokurser (online)
Du kan købe kurser, hvor du i et bestemt system får tilsendt viden og opgaver i den rigtige rækkefølge. Udbyderen “fanger” ofte din interesse med gratis viden i en video. Vil du vide mere må du købe dig til det.
For: Lav pris. Du får ny viden – her og nu.
Imod: Den nye viden får du i artikler og video. (som andre også tilbyder – gratis …)
Kommercielle fotokurser (Fysisk fremmøde)
Du kan købe kurser, hvor du selv møder op. Her er der en underviser som ser dig i øjnene. De varer fra en halv dag til flere dage – eller måske uger. Her kan du finde et par gode fotokurser jeg underviser på.
For: Du vil blive mødt, der hvor du er, teknisk og kreativt. En god underviser kan afpasse niveauet efter dig – det er ikke dig der skal passe ind i niveauet. Underviseren prioriterer for dig, så du lærer det vigtigste først. Du får direkte gavn af underviserens erfaring med, hvad der er vigtigst – lige nu.
Imod: Prisen. (Kursusfaciliteterne og frokosten skal betales). Du skal afse en eller flere hele dage til kurset.
Højskoler
Højskoler er også et kommercielt kursus. Her bor du dog typisk på skoleen så du får et mere intenst kursusforløb. Samme for og imod som nævnt ved fotokurset beskrevet lige herover. Et fotokursus på en højskole er samtidig en fællesskabsoplevelse fordi du er på hele tiden. Her kan du finde er oversigt over alle højskoler i danmark.
Så – er et fotokursus noget for dig?
Jeg er helt sikker på at du kan blive bedre fotograf ved at deltage på et fysisk kursus. De fleste mennesker lærer bedst og mest effektivt når man er fysisk til stede. Det der bliver sagt mellem linjerne er ofte vigtigere end det der bliver sagt ligeud. Jeg er absolut ikke i tvivl.
Hvis du vil videre med din fotografering, skal du på et fysisk fotokursus.
Fotograf uddannelse
Du kan naturligvis også overveje at tage en hel uddannelse som fotograf. Det er ikke nemt, men hvis det er noget du virkeligt drømmer om bør det ikke holde dig tilbage.